Kronborgs placering ved Helsingør er en del af forklaringen på slottets historie. Når bygningen ses sammen med vandet, bliver forbindelsen mellem arkitektur og kontrol tydelig: Her kunne kongemagten markere sig over for de skibe, som passerede gennem Øresund.
Ifølge slottets egen historiske gennemgang opførte Frederik 2. Kronborg i årene 1574–1585. Byggeriet skulle både fungere som fæstning og som bolig for kongefamilien. Før renæssanceslottet lå fæstningen Krogen på stedet. Den var opført under Erik af Pommern i begyndelsen af 1400-tallet.
Øresundstolden knytter de forskellige byggefaser sammen. Kronborg beskriver, hvordan toldindtægterne gik til kongens kasse og bidrog til at finansiere kongelige projekter. Toldopkrævningen fortsatte frem til 1857. Dermed peger historien ud over slottets sale og ind i den søhandel, som passerede forbi Helsingør.
Slottet har samtidig ændret sig gennem ødelæggelse og genopbygning. En omfattende brand ramte i 1629, hvorefter Christian 4. lod det genopføre. Under krigen i 1658 blev Kronborg besat og plyndret af svenske styrker. Det kom tilbage på danske hænder i 1660. Den bygning, man møder, er derfor også et resultat af historiske brud.
Kronborg står på UNESCOs danske oversigt over verdensarv. Den udpegning giver en anden ramme om besøget: Slottet er både et lokalt vartegn og en del af kulturarv, der tillægges betydning ud over landets grænser.
En måde at læse stedet på er at begynde ved udsigten. Se forholdet mellem kysten, farvandet og fæstningen, før de enkelte konger og årstal kommer til. Så bliver de historiske detaljer brikker i samme fortælling. Denne baggrund handler om slottets historie; oplysninger om udstillinger, adgang og arrangementer bør hentes i Kronborgs aktuelle besøgsinformation.
